Vanedannende medicin

Vedr. afhængighedsskabende medicin

Sundhedsstyrelsen har i tiltagende grad fokus på ordinationen af vanedannende medicin og kontrollen af disse ordinationer. Sundhedsstyrelsen har indskærpet at fornyelse af afhængighedsskabende medicin bør foregå ved fremmøde/konsultation. Det vil derfor ikke længere være muligt at få fornyelse på disse recepter elektronisk eller telefonisk.

Hos Lægeklinikken Juliussensvej vil vi gerne leve op til de gældende regler og give patienter og samfund den maksimale sikkerhed på dette område, her tænkes også på trafiksikkerheden ved anvendelse af disse midler.

Hvilke medikamenter er vanedannende?
– Morfin og lignende præparater
– Svagere morfinlignende præparater (fx Kodein og Tramadol)
– Beroligende midler
– Sovemidler
– ADHD medicin

Fornyelse af recepter på vanedannende medicin foregår således (for patienter i fast behandling med disse stoffer) ved fremmøde uden tidsbestilling.
– Konsultationen kan ske hos en af vores sekretærer
– Der kan forekomme ventetid
– En læge skal altid godkende alle recepter efterfølgende
– Fornyelsen  af recepten sker for ca. 1 måned ad gangen
– Alle patienter skal mindst have én konsultation hos deres læge årligt vedr. denne ordinationstype. Der vil her blive lagt plan for fremtidig ordination, ændringer og evt. nedtrapning/udtrapning.

Undtagelser:
Der kan være undtagelser; fx patienter der lider af alvorlig sygdom og ikke kan komme i konsultationen. Ved ADHD medicin kræves der fremmøde hver ½ år. Disse patienter laver en aftale med deres læge ang. ordinationen.

April 2019